« Tilbage til oversigten
Udsolgt

S68 - Aqua Fitness (søndag)

Aqua fitness er først og fremmest sjovt og effektivt. Vi udnytter kroppens vægtløshed i vandet og vandets modstand til en effektiv træning for hele kroppen. Desuden er det en aktivitet, der styrker krop, sjæl og humør.

Alle kan dyrke Aqua fitness
Når du træner i vand, føles det ikke så hårdt som på land, og træningen er behagelig, blandt andet fordi du ikke mærker, at du sveder. Du belaster heller ikke kroppens led og knogler på samme måde som på landjorden, hvilket minimerer risikoen for skader. Men ydelsen og pulsen er stadig i top. Motion i vand er også et godt valg for gravide, overvægtige eller hvis du har fået en muskelskade eller sportsskader. Så kom og vær med.

Hvorfor træne i vand?
At træne i vand kan have mange fordele:
Belastningen i leddene opleves mindre. I vand til maven føler du vægten reduceret til ca. 10%. Du oplever derfor en øget bevægelsesfrihed. Bevægelsen lettes, så bevægelser, du ikke kan lave på land, bliver mulige.
Vandtrykket indvirker positivt på kroppen. Her tænkes bl.a. på hjertekredsløbet og åndedrættet, der gennem dette pres fra vandet stimuleres og styrkes. Vandet løsner op for spændt muskulatur. Vandets turbulens har desuden masserende virkning på huden.

Vandaerobic er også for dig, som gerne vil komme i god form, eller trænger til at stramme op på mave, balder og lår.

Meld dig på ét af vore hold. Fælles for holdene er, at såvel nybegyndere som øvede kan deltage.

Det er op til den enkelte, hvor kraftfuldt øvelserne udføres!
Få det bedre med dig selv. Aqua fitness.

 

Efter aftale med Vandhuset kan man låne et armbånd i Vandhusets kiosk, det bruges til indgang, låse skabet samt udgang.

 

S68 - Aqua Fitness (søndag)
Søndag 04. Mar 2018 Kl. 10.30 - 11.30
Vandhuset Hjørring Park Vendia Børge Christensens Vej 4 9800 Hjørring