« Tilbage til oversigten

Dennis Ritter

Dennis Ritter - Sportsformidler og entusiast

Grundet en travl kalender har Brian Holm desværre måtte aflyse foredrag i VPV-regi. Herefter har vi arbejdet på at finde en stærk afløser, som ved noget om cykelløb, motivation og ikke mindst hvordan man lever sundt i en travl hverdag. Valget er faldet på TV-vært, cykelekspert og foredragsholder Dennis Ritter. 

Dennis er  kendt som en af den danske sportsjournalistiks og tv-sportsskærms kyndigste kommentatorer og mest kompetente cykelsports-formidlere – ikke kun, men i særdeleshed også ved det tohjulede hjertebarns årlige klimaks, Tour de France.

Uden for tv-studier og sportsarenaer nyder Dennis Ritter anseelse som bl.a. entusiastisk foredragsholder, hvor han alene eller sammen med tv-kollegerne Rolf Sørensen og Jørgen Leth fortæller om sine mange kulørte oplevelser i og ude for ´klassementet´.

TV2’s kendte og populære cykelsportsekspert har ud over verdens største cykelklassikere inkl. ni Tour de France-løb blandt meget andet også dækket fem olympiske lege, tre VM- og to EM-slutrunder i fodbold – bestemt en personlighed, der er værd at lægge øre til.

Dennis Ritter
Onsdag 21. Feb 2018 Kl. 19.00 - 21.00
Hirtshals Idrætscenter Halvejen 4 9850 Hirtshals

Der er lukket for tilmelding